Handelsbetingelser
§1. Betaling
Ved oprettelse af et medlemskab skal der tilknyttes et betalingskort. Derefter vil den månedlige medlemskabs ydelse automatisk blive trukket fra medlemmets betalingskort i begyndelsen af hver kalendermåned. Du får tilsendt købskvitteringer på mail. Ligeledes findes kvitteringerne på din profil under ‘Mine Køb’.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at Hot Box opbevarer dine stam oplysninger.
Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder Hot Box sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.
§2. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et medlemskab/automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskab spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af Hot Box.
§3. Varighed/Medlemskab
Ved automatisk betaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 4.
§4. Opsigelse
Opsigelsesfristen for medlemskabet kan til enhver tid opsiges med en varsel på løbende kalendermåned + 2 kalendermåneder, medmindre andet er angivet ved indmeldelse.
Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der er sket en opsigelse med dato og kvittering fra Hot Box.
Man er ikke udmeldt før man har modtaget en kvittering herpå.
§5. Ændringer i priser og medlemsvilkår
Hot Box forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet på hjemmesiden og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst deres e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft. Medlemmet er selv ansvarlig for at holde sig opdateret herom. Ønsker medlemmet at opsige sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab i henhold til stk. 4.
§6. Bero af medlemskab
Medlemskabet kan sættes i bero i minimum i max 2 måneder. Ved beroperiodens start skal deres angives både start- og slutdato. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode.
Medlemskabsbetingelser
§1 Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail og telefonnummer kan foretages på din profil. Ligeledes kan du ændre dine kort oplysninger via din profil under “Mit Medlemskab”.
Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode.
§2. Ophold i/omkring Hot Box
Hot Box er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. Hot Box er også et røgfrit område, både inde og ude.
Al ophold i Hot Box foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i Hot Box. Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte Hot Box’s faciliteter, hvis Hot Box har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge.
§3. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af vores faciliteter, herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. En overtrædelse af dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller vores ansatte, kan Hot Box uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene.
§4. Ændringer i Hot Box gus-plan m.v.
Hot Box forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, gus-hold, gus-tider, instruktører og udbud af hold med en 1 uges varsel ved opslag i Hot Box samt på www.hotbox.dk
Desuden kan Hot Box samme dag aflyse hold eller ændre instruktør samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.
§5. Helbredstilstand og personskade
Saunagus sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader den deltagelse af aktiviteter hos Hot Box.
Hot Box tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, tilstedeværelse eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
§6. Sygdom
I tilfælde af sygdom er det muligt at sætte et 6 eller 12 måneders medlemskab i bero. Hot Box kan i den forbindelse kræve at se en lægeerklæring. Udfærdigelsen af denne betales af medlemmet.
§7. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i omklædningsrummene. Hot Box bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra omklædningsrum.
§8. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at Hot Box må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til Hot Box
§9. Booking
Når du skal til saunagus skal du booke en plads på www.Steelboxcph.dk
Har du spørgsmål til hvordan du booker, er du velkommen til at sende en mail på hallo@steelboxcph.dk eller på hallo@hotbox.dk
§10. Afbud til saunagus
Har du brug for at melde afbud til et gus-hold, skal det ske senest 2 timer før start. Er der tale om et morgen- eller weekendhold, skal afbud ske senest 12 timer før. Husk også at slette dig fra evt. venteliste indenfor samme frister, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Afmelding til holdtræning kan ske på www.Steelboxcph.dk
Glemmer du at melde afbud er gebyret et mistet gus klip.
§11. Fremmøde
Fremmøde skal ske senest 5 minutter før timens start. Det er medlemmets ansvar at fremmøde sig til saunagus. Er systemet mod forventning nede, sendes en mail til hallo@hotbox.dk samme dag, så centret kan sørge for fremmøde.
§12. Venteliste
Står du på venteliste og der bliver plads til dig, vil du modtage en sms, hvis du via hjemmesiden har tilmeldt dig sms service. Dette koster 1 kr. pr. sms, plus alm. sms takst. Husk at slette dig fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads, men ikke ønsker at deltage, vil det blive betragtet som for sent afbud.